Randbøl Hede blev fredet i 1932, og det var dengang den største landskabsfredning i Danmark. Fredningen omfatter 750 ha, hvoraf staten i dag ejer ca. 650 ha. Formålet var at bevare de åbne lyngklædte vidder og sikre heden mod opdyrkning og tilplantning. Ifølge fredningskendelsen skulle området fredes således, at “det ingenside må bebygges, beplantes, drænes, grøftes, opdyrkes eller indhegnes, ligesom lyngen ej heller må slås eller afbrændes”.

Det har siden vist sig, at lyngheden er en ustabil naturtilstand. Der bliver skov, hvis menneskets påvirkninger af heden ophører. Randbøl Statsskovdistrikt har derfor fået lov at pleje heden, så den bevares for eftertiden.

Det sker på flere måder. De selvsåede træer, især bjergfyr, ryddes. Gammel lyng afgræsses med kreaturer eller slås, så den kan skyde på ny. Andre steder afbrændes gammel lyng og græs, for at ny lyng kan spire, men det tager adskillige år, før resultatet kan ses.

Randbøl Hede har i en årrække haft samme problem som mange andre heder i Danmark, nemlig at græsserne Bølget Bunke og Blå-Top dominerer, og lyngen har svært ved at klare sig. Heden ligner en græsmark. Afbrænding hjælper dog ikke på Blå-Top, og derfor forsøger man at skrælle det øverste jordlag, inklusive græsrødder, af. Det er meget dyrt og kan ikke gøres ud over hele heden. Græssernes dominans skyldes formentlig atmosfærens forhøjede indhold af kvælstof.


Få mere at vide ved et besøg på naturcenter Kirstinelyst, billedet herunder.

 

Et ensomt træ på heden.